Hønseduedagen i 2009 blev holdt den 27. september i Tølløse.
Henrik Hansen og Henrik Trevor havde igen i år lejet den lokale brevdueforenings klublokale, og atter blev vi modtaget med et veldækket kaffebord og opsatte udstillingsbure.

Der var i alt 18 deltagere, heraf 15 sjællændere og 3 gæve jyder, men ingen fynboer. De fleste havde også i år fulgt opfordringen til at tage nogle dyr med.

En veloplagt Henrik førte os igennem dagens tema, der var en gennemgang af fjerstrukturer hos den Tyske Modeneser - ønskede som uønskede - i faktisk alle afskygninger.

Da der var nye opdrættere til stede, blev der også tid til en grundig gennemgang af de mest væsentligste punkter på den Tyske Modeneser.

Der ønskes en kort nakkeovergang fra hoved til hals, og det kan kun opnås, når fjerstrukturen er helt stram og glat. De løse "hingstenakke" er faktisk helt passé, og dømmes derfor hårdt.

Fjerene i halsområdet skal ligeledes være helt glatte og stramme.
Hvirveldannelse i forskellige afskygninger er uønsket, og er en defekt i fjerlaget. Det er arveligt og skal søges bortavlet. Det er sjældent at vi ser dyr udstillet med så markante hvirveldannelser, at det bedømmes som fejl, men ødelægges helhedsindtrykket, bliver der trukket points.

De bølgede slagfjer, som i øjeblikket er et varmt emne, blev nøje gennemgået. Desværre var der ikke blandt de medbragte duer dyr med decideret bølgede slagfjer.
Henrik pointerede, at dyr med stærkt bølgede slagfjer, som samtidig spaltede - specielt ude i enden af slagfjerene - vil blive bedømt hårdt.
Vi ønsker ikke at se dyr, hvor helhedsindtrykket ødelægges af slagfjerenes form og struktur. Slagfjerene ønskes lige og helt lukkede i fjerstrukturen. Indtil videre må vi dog acceptere, at de yderste slagfjer kan være bølgede, såfremt fjerstrtukturen i øvrigt er i orden.
I enkelte farveslag er situationen værre end i andre, eksempelvis hos de hvide. For ikke at risikere, at miste ellers værdifulde duer i disse farveslag, må der fares frem med lempe i nogle år, indtil forbedringer har fundet sted. Det vil tage tid specielt i de vanskelige farveslag, hvor der kan være svært at skaffe avlsdyr med lige slagfjer.
MEN SOM SAGT - vi følger de tyske anvisninger, og tilpasser os danske forhold!

"Kært barn har mange navne". Hvad skal vi kalde det stramme fjerlag, som strækker sig fra punktet, hvor benene er indbygget i kroppen - og til halepartiet.
I tidligere standarder for den Tyske Modeneser har man benævnt disse fjer som "efterfjer", hvilket er en fejlagtig oversættelse af udtrykket i den tyske standard "Aftergefieder", hvilket er noget helt andet, nemlig det dunede fjerlag, som er placeret midt under bugen og op til halens støttefjer.
Tyskerne benævner nævnte stramme fjerlag for "untere Schenkelgefieder" - altså nedre lårfjer.
I de senere år har vi benævnt disse fjer for hasefjer, da hasen (i duens knæ) i praksis er placeret lige der, hvor benet skjules af kroppens fjerlag.
Henrik har via DRF's dommerudvalg prøvet at få den eksakte danske benævnelse for dette fjerlag, - men uden held.
Hos racen King benytter man udtrykket "strammere hasefjer", hvis fjerlaget er løst og hænger ned, så duens underlinie bliver brudt - altså i lighed med hvad vi gør.
Hvis udtrykket "bedre underlinie" ved løse "hasefjer" benyttes, kan udstillere måske vildledes til at tro, at duen skal have mere brystdybde.
Vi er betænkelig ved at begynde at benævne fjerene "nedre lårfjer" - egentlig den rette benævnelse -, da dette udtryk også kan blive misforstået.
Så indtil videre vil vi nok benytte udtrykket "hasefjer", var Henriks udmelding.